Promovec Elmotorer til Elcykler

Promovec er et dansk udviklet elsystem som har eksisteret i mage år og som du finder på Nishiki elcykler samt Winther elcykler og Raleigh Elcykler, som vi forhandler i vores webshop

Elsystemerne og motorerne fra Promovec er udviklet med henblik på at kunne klare de vejrforhold som vi har i Danmark, og med en elcykel løsning fra Promovec får du en helstøbt og holdbar elcykel hvor elsystemet og elmotoren kan klare både vinter og sommer.


promovec elcykel motorer

Promovec laver både centermotorer og bagnavsmotorer samt frontnav motorer. Hvilken motortype man skal vælge til sin elcykel afhænger af hvad du skal bruge din elcykel til. For eksempel vil en cebtermotor være det bedste valg hvis du skal bruge elcyklen til lange pendler ture, mens navmotorer er bedre egnet til bykørsel og ture i fritiden. Alle elmotorerne fra Promovec er på 250W og designet giver en meget lav vægt og de er samtidigt lydsvage.
Promovecs ønske om at imødekomme de krav og behov som kunderne har til deres elcykler har medført at Promovec elcykler har et stort udvalg af batteriløsninger samt LCD displays i deres program.
De forskellige batteri typer har forskellig rækkevidde alt efter størrelsen på batteriet:

Kædeskærms batteri:
353 WH/9,8 AH - Rækkevidde på 30-50 km
Bagagebærer batteri:
317 WH/8,8 AH - 30-50 km.
374 WH/10,4 AH - 40-80 km.
561 WH/15,6 AH - 60-130 km.


promovec elcykel lcd display

Batterierne i Promovecs program er placeret enten på bagagebærret eller i en sadeltaske samt i kædeskærmen alt efter model og motortype. Enkelte modeller som Promovecs egen elcykel MTB Rush og Raleigh Sussex E2 har batteriet placeret i stellet som et downtube batteri.

Promovecs har 2 forskellige typer af kørsel i deres elsytemer, speed-drive og eco-drive, med 5 assist niveauer. Speed-drive er det hurtigste i optræk og yder mest hjælp fra motoren på hvert enkelt assist-niveau. Eco-drive er den ”økonomiske” køre indstilling, som afhængig af assist-niveau giver den mest glidende hjælp fra 0-25 km i timen, som er den tilladte grænse for hvor meget en elcykel må køre i Danmark. Den nye forsøgsordning so trådte i kraft i 2018 giver dog mulighed for at købe elcykler som kan køre op til 45km/t.

Elcykler med promovec frontnavs motor har ofte batteriet placeret i bagagebærret, i en sadeltaske eller i kædeskærmen men enkelte modeller har også downtube batteri. Elcykler med bagnavs motorer har enten bagagebærer batteri eller et downtube batteri, alt efter model og hvad elcyklen er udviklet til.
Hvis du skal bruge din elcykel til at køre langt med giver centermotoren den bedste ydeevne og mest glidende overførsel fra elmotoren til cyklen, som nævnt ovenfor, mens fornavs motoren med fordel kan bruges ved kørsel i byen. Alle elmotor og el system løsninger fra Promovec har 3 års garanti.
Du er altid velkommen til at spørge os til råds hvis du er tvivl om hvilken elmotor løsning som er bedst til dig og de ønsker du har til din elcykel.